Artikel om voldsformer

Voldsformer i nære relationer og psykologiske konsekvenser af at leve med vold i familien

Denne artikel er skrevet af Psykolog Maria Nannestad og er et udtryk for hendes faglige perspektiver og forståelser


 

Kendetegn ved samtlige voldsformer 

Vold findes i mange former, men et fælles træk er et behov for kontrol og magt over sin partner eller sit barn. Oftest har magten og kontrollen til formål at få sine egne behov dækket og at manifestere egne værdier og normer som gældende for den anden. Vold i nære relationer kan således ses som et udtryk for en ubalance i magtforholdet imellem to mennesker, hvor den ene forsøger at dominere den anden, eller hvor begge parter gensidigt kæmper om at have kontrollen over den anden. Det kan handle om magt og kontrol over økonomi, børn, den andens krop, holdninger, tanker, drømme, følelser og syn på virkeligheden. Vold kan således forstås som fravær af respekt for den andens autonomi og ret til selvbestemmelse. 


Vold og afmagt er almenmenneskeligt. Stort set alle mennesker prøver i løbet af deres liv at være så pressede, at de gør brug af vold i en eller anden udstrækning, de råber måske, skubber eller siger nedgørende ting til mennesker de elsker og oftest også behandler respektfuldt. Enkeltstående vold finder sted i mange forhold. Vold er altid alvorligt, og enkeltstående vold kan sætte dybe psykologiske spor i både i den der gør brug af volden og den der udsættes for volden. Det udgør dog oftest også en stor psykologisk forskel, om volden er enkeltstående og om den der gør brug af volden erkender, at handlingen ikke var okay, tager ansvar for den og undskylder. Vold får endnu mere omfattende og vidtrækkende psykologiske konsekvenser, når der er tale om et gentagende og vedvarende mønster, hvor den der gør brug af volden, ikke erkender eller tage ansvar for. Ofte er der ofte tale om flere voldsformer, hvoraf nogle kan være meget tydelige og andre mere subtile.  


En prævalens eller omfangsundersøgelse viser, at 3,4 procent af den voksne, danske befolkning har været udsat for mindst én af fire partnervoldsformer i 2020. Det gælder for 4,5 procent af kvinderne og 2,4 procent af mændene (Partnervold i Danmark 2020. VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2022)). Globalt oplever 27% af alle kvinder en voldsform i et parhold i løbet af deres liv, peger en stor international undersøgelse på (Global, regional, and national prevalence estimates of physical or sexual, or both, intimate partner violence against women in 2018 (thelancet.com)). Danske tal ligger omkring 23%.  


Et kendetegn ved at leve med vold er oftest forvirring. Forvirring om hvorvidt der overhovedet er tale om vold. Forvirring over om man selv er skyld i det. Nogle mennesker der udøver vold, vedkender sig det fulde svar og tager det også ved fx at opsøge hjælp og behandling for at stoppe voldshandlingerne, men rigtig mange, der udøver volden føler sig berettigede til at gøre brug af vold overfor andre eller anerkender evt. slet ikke at de gør brug for vold. Det ses ofte at de mennesker der bruger vold, oplever sig selv som voldsofre og måske også får deres partner overbevist om, at det er dem der udøver vold eller er direkte årsag til volden og dermed forflyttes ansvaret. Det er selvsagt meget forvirrende og gør det meget svært at navigere i for de voksne og børn, der lever med vold i de nære relationer, hvor de skulle føle sig trygge og afslappede. 


I et håb om at bidrage til at gøre definitionen af, hvad der er vold og hvad der ikke er vold, har vi her på siden beskrevet de forskellige voldsformer og hvad der kendetegner volden, men også hvad volden IKKE er. 

 

Fysisk vold 

Fysisk vold er den voldsform de fleste har nemmest ved at genkende som vold og det er også den voldsform, som flest er fuldt ud bevidste om er ulovlig og krænkende. Fysisk vold involverer intentionelt at dominere og skade en anden med sin egen krop eller genstande.  

 

Hvad er fysisk vold? 

  • At slå et andet menneske intentionelt med sin krop eller genstande
  • At sparke nogen
  • At kilde nogen længe uden at lytte til deres ønske om at det stopper
  • At bide i et andet menneske intentionelt
  • At skubbe eller ruske et andet menneske intentionelt
  • At nive et andet menneske intentionelt
  • Bevidst at fastholde og dominere med sin fysiske magt intentionelt
  • At smide genstande eller fx mad efter et andet menneske


Hvad er IKKE fysisk vold? 

Det er afgørende at skelne mellem vold og uheld. Der er fx IKKE fysisk vold, hvor man: 

  • Ved et uheld rammer et andet menneske med fx sin arm, når man fx tager sin jakke på
  • Ved et uheld går ind i et andet menneske
  • Ved et uheld spilder en kop varm kaffe i skødet på sin partner
  • Selvforsvar, fx at afværge andres slag 


Eller hvis man gør fysisk ondt på nogen, uden det var ens intention. Det kunne være hvis: 

  • Man giver nogen et hårdt knus, som føles for voldsomt for den der får det (og giveren justerer knuset og undskylder, når vedkommende opfatter signalerne om at det var for hårdt)
  • Man klapper nogen kammeratligt på skulderen og ikke opdager, at det gjorde ondt på den andens krop


Derimod kan det betegnes som både fysisk og psykisk vold (gaslighting), hvis man bevidst gør som om noget intentionelt er et uheld, for derved at manipulere med den anden, gøre dem usikre og forvirrede samtidigt med at man gør fysisk skade på dem. 

 

Psykisk vold 

Psykisk vold kan beskrives som at slå med ord. Psykisk vold blev kriminaliseret og strafbart i 2019 på samme måde som fysisk vold er det. I forbindelse med kriminaliseringen udarbejdede Lev uden vold (Psykisk vold - hvad er psykisk vold? Find fakta (levudenvold.dk) en definition: 

 

Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse. 

 

Dertil finder vi det relevant at tilføje, at psykisk vold overordnet synes at have til formål at nedgøre den anden med ord og handlinger. Det betyder, at psykisk vold ofte har en meget kraftig og direkte betydning for den der udsættes for psykisk volds selvværd. Det er vigtigt at fremhæve, at der er tale om et mønster af gentagende handlinger, der er således ikke tale om enkeltstående handlinger. 

 

Du kan læse mere om psykisk vold her i Marias artikel om emner på Dansk Psykologforenings hjemmeside: Hvad er psykisk vold? | Psykologer i Danmark 

 

Hvad er psykisk vold? 

  • Systematisk nedgørelse og psykisk nedbrydning af et andet menneske
  • Latterliggørelse både med og uden publikum
  • Sige ”hvis du virkelig elskede mig, ville du…”
  • Sige ”hvis du …, kan jeg ikke holde ud at leve mere”
  • Angribe den andens personlighed
  • True den anden med at dele vedkommende hemmeligheder med andre
  • Pålægge den anden ansvaret for egne følelser
  • Utilregnelig; at blive pludseligt sur for efterfølgende at lade som ingenting
  • Komme med indirekte ondsindet kritik, som fx ”Du ser godt ud, har du tabt dig?” eller ”Jeg synes det er flot du klarede det, det havde jeg virkelig ikke regnet med”.
  • At overvære vold imellem andre mennesker (særligt alvorligt er at overvære vold imellem sine forældre, men også forældres vold mod søskende).

Psykisk vold kan også involvere social kontrol, gaslighting, isolation m.v. 

 

Hvad er IKKE psykisk vold? 

  • At ens partner ikke har lyst til sex (heller ikke hvis der er tale om lange perioder)
  • At bede sin partner om at tage opvasken eller hjælpe til i hjemmet
  • At være sundt vred eller irriteret
  • At sætte sunde respektfulde grænser for ens børn
  • At sige nej til noget man ikke har lyst til
  • At lytte til egne behov og stå ved dem (fx blive hjemme fra en middag hvis man har hovedpine, også selv om ens kæreste synes det er hyggeligere at tage afsted sammen med dig)

 

Seksualiseret vold 

Seksualiseret vold er, når en person direkte eller indirekte tvinger en anden person til seksuelle handlinger eller udsætter en anden person for uønsket seksualiseret adfærd eller sprog. Seksualiseret vold handler i essensen ikke om sex, det handler om magt og at få sine egne behov og lyster tilfredsstillet igennem et andet menneske som er reduceret til et objekt. 

Seksualiseret vold bestegnes ofte som seksuel vold, men ud fra en pointe om at det ordvalg er vildledende, vælger vi at omformulere det. Ordene seksuel vold lægger op til, at volden har noget med sex at gøre, og da sex kan defineres som noget gensidigt lystfyldt som er samtykkebaseret, finder vi det upassende at bruger termen. Ingen af delene gør sig gældende for vold. Derfor foretrækker vi seksualiseret, da det angiver det det måske har noget med sex at gøre for den ene, men ikke for den der udsættes for volden. 

Sex er intimt og meget personligt. Måske har man ikke været vant til at tale med andre om sex og seksuelle erfaringer. At blive udsat for eller udsætte andre for seksualiseret vold opleves næsten altid meget skamfuldt og det kan være enormt svært at sætte ord på og dele med andre. Som med andre voldsformer, kan man have allermest lyst til at glemme at det overhovedet er sket. 

Seksualiseret vold i nære relationer sker ofte i kombination med en eller flere af de andre former for vold.  

 

Hvad er seksualiseret vold? 

  • Voldtægt med penetration
  • Voldtægt uden penetration
  • Ufrivilligt at blive gjort til genstand for andres seksualiserende adfærd eller sprog 
  • At blive nedgjort seksuelt
  • At blive filmet ved seksuelle handlinger uden at have givet samtykke hertil
  • At blive taget billeder af nøgen uden at have givet samtykke hertil
  • At blive mishandlet 
  • At blive presset til at udføre seksualiserede handlinger som man ikke selv har lyst til eller givet samtykke til
  • Indirekte tvang til seksualiserede handlinger man ikke har lyst til, fx via sætninger som ”kom nu, alle andre gør det!”, ”Du er også så kedelig i sengen, vil du ikke gøre mig glad?”
  • At lade børn overvære seksuelle handlinger imellem sine forældre
  • At børn overhører seksualiseret vold
  • At børn overhører hård sex
  • At presse nogen til at se porno 
  • At sige til sin partner, at hvis de ikke vil have sex, så finder man en anden at have det med

 

Hvad er IKKE seksualiseret vold? 

  • Ikke at have lyst til sexformer man ikke har lyst til
  • At have lyst til alle sexformer og udleve dem med andre som har samme lyst og har givet (løbende) samtykke
  • At have hård sex som begge har lyst og givet samtykke til

 

Materiel vold 

Materiel vold er vold rettet mod en persons private ejendele. 


Hvad er materiel vold? 

  • Bevidst at ødelægge andre personers ting, ofte med henblik på at såre, straffe eller ydmyge dem
  • At klippe andres tøj i stykker
  • At give andres ting væk uden at spørge om lov og med det formål at straffe vedkommende
  • At ødelægge andres elektroniske udstyr bevidst for at såre eller straffe dem
  • At brænde eller på anden vis ødelægge børns legetøj for at straffe eller såre dem
  • At glemme andres ting bevidst for at straffe 

 

Hvad er IKKE materiel vold? 

  • Ved et uheld at smadre en kop
  • Ved et uheld at spilde noget på andres tøj
  • At ødelægge andres kæreste eje ved et uheld

 

Social kontrol og isolation 

Social kontrol eller negativ social kontrol er, når nogen styrer, kontrollerer eller straffer en partner eller et familiemedlem for derved at forhindre dem i at bestemme over deres eget liv. Kontrollen kan handle om hvad man skal arbejde med, hvem man må være venner med, hvem man skal giftes med og/eller hvad man må lave i sin fritid. Kontrollen kan være med til at isolere delvist eller totalt. 

Social kontrol har mange lighedstræk med stalking 

 

Hvad er social kontrol? 

  • Overvågning, tjek af mobiltelefon, e-mail osv.
  • Krav om bestemt påklædning
  • Forbud mod at have fritidsaktiviteter eller et ’almindeligt’ socialt liv, herunder forbud mod at ses med venner af det modsatte køn
  • Opfordring til at holde øje med søskende i det offentlige rum
  • Trusler, verbal chikane samt psykisk og fysisk vold

 

Hvad er IKKE social kontrol? 

  • At man sætter alderssvarende regler og rammer for, hvor ens børn fx må være og hvornår de skal komme hjem, samtidigt med at man respekterer deres autonomi og selvbestemmelse

 

Økonomisk vold 

Økonomisk vold involverer at udnytte sin partner økonomisk eller at fratage sin partner økonomisk frihed. Partnervold og social kontrol handler ofte om at have magten, og her spiller den økonomiske magt ind i det samlede billede. 

 

Hvad er økonomisk vold? 

  • At afholde nogen for at få adgang til deres midler
  • At afstå fra at indgå en aftale om pris i forbindelse med et hussalg med det formål at forhindre at den anden får penge fra salget
  • Overvåger og kontrollerer NemID, penge, konti og økonomi
  • At man giver nogen noget (som opleves forkert/krænkende) ud fra et indirekte eller direkte krav om modydelser
  • Nægter andre at tjene deres egen penge
  • Stjæler andres penge
  • Tvinger en person til ydelser mod at give dem adgang til sine egne penge
  • Optager gæld i en anden persons navn uden vedkommendes samtykke eller vidende
  • Tvinger en person til at udlevere penge

 

Hvad er IKKE økonomisk vold? 

  • At betale for den anden, uden at hensigten er at få kontrol over den anden
  • At man laver strammere regler og øger opmærksomheden på sine børns adfærd, hvis de har udvist risikoadfærd

 

Digital vold 

Digital vold omfatter vold på digitale medier og kan minde meget om stalking, men hvor stalking både kan foregå offline og online, så foregår digital vold kun online. Den digitale vold viser sig på forskellige digitale medier såsom sms. e-mail, sociale medier og hjemmesider. 

 

Hvad er digital vold? 

  • Nedgørelse, mobning og ydmygelse på de sociale medier
  • Forfølgelse via 'Find my iphone'uden samtykke
  • En skjult installeret gps-sender eller kontrol via Snapchats funktion 'Se min placering'
  • At pålægge personen altid at have sin mobiltelefon på sig og stå til rådighed
  • At tvinge personen til at kontrollere sms'er, opkald, mail og fx ens Facebook-profil.
  • Trusler om at dele intime billeder på sociale medier
  • Deling af intime billeder uden den filmedes eller fotograferedes samtykke

 

Hvad er IKKE digital vold? 

  • At filme sex hvis alle har givet samtykke, heller ikke hvis det lægges på nettet hvis begge også har givet velovervejet samtykke hertil
  • At lave opslag og like andres opslag uden bagtanke

 

Stalking og shikane 

Stalking og chikane kan tage mange former, men en fællesnævner består i uønsket og uforudsigelig kontakt fra et menneske, man har frabedt sig kontakt med. Dansk stalking Center fremhæver, at for at der er tale om stalking, skal kontakten være ensidig. Det betyder, at den udsatte ikke må respondere eller gengælde kontakten. Samtidig skal der være tale om flere kontaktforsøg og hændelser sådan, at der er tale om et mønster af handlinger der er intimiderende og skræmmende. Stalkning har siden 2022 været kriminaliseret og strafbart. 

 

Hvad er stalking og shikane? 

  • Uønsket forfølgelse eller overvågning, fysisk og/eller digitalt
  • Trusler
  • Ondsindet rygtespredning
  • Vedvarende uønskede SMS’er, E-mails og/eller telefonopkald
  • Ødelæggelser af den stalkedes hjem, køretøj, ejendele m.v.
  • Uønskede gaver eller fx beskeder via mobilepay
  • Falske anklager i retssystemet
  • Gentagende sager der ankes med henblik på at forhale retslige processer for derved at bibeholde magt i ofrets liv

 

Hvad er IKKE stalking og shikane? 

  • Når en ekspartner (fra et forhold uden vold) deltager aktivt i ens barns liv og fælles arrangementer i skole m.v. Heller ikke selvom samværet vækker ubehag ovenpå bruddet.
  • Det er heller ikke stalking at "like" eller kommentere sin ekskærestes sociale medier, hvis vedkommende ikke har frabedt sig det og man kommenterer med gode intentioner.

 

Gaslighting 

Gaslighting er psykisk vold, som udføres gennem manipulation. Begrebet gaslighting stammer fra et skuespil ”Gas Light” fra 1938, hvor en mand manipulerer sin ægtefælle til at tro, at hun er ved at miste forstanden, så han kan få hende indlagt og stjæle hendes arv. Som gas kommer manipulationen snigende, og man mærker det ikke komme fordi det er så subtilt og vedvarende.  

Det er enormt destruktiv manipulation, der medfører en meget høj grad af forvirring og tvivl om virkeligheden, så den der udsættes for gaslighting bliver i tvivl om sine følelser, holdninger, tanker og virkelighedsopfattelse. Ofte føler man sig decideret skør og man begynder at tvivle på sig selv.  

Gaslighting er, når manipulationen, løgnene og sygeliggørelsen af personen sker gentagende gange. 

 

Hvad er gaslighting? 

  • Bevidst at så tvivl om andres oplevelse, med det formål at gøre dem usikre og manipulere med dem.
  • Bevidst at twiste virkeligheden, med det formål at ens partner bliver i tvivl om egen virkeligheds oplevelse

 

Hvad er IKKE gaslighting? 

  • At være uenig i den andens virkelighedsopfattelse, hvis uenigheden er reel vel at mærke og ikke har til formål at manipulere.

 

Køn og vold 

Vold i nære relationer er en kønnet problematik. Vold i nære relationer er koblet til kultur og magtstrukturer. Heldigvis går udviklingen i vores samfund i retning af en højere grad af ligestilling imellem kønnene, men der er desværre også lang vej endnu til ligestilling med hensyn til køn og etnicitet. Uligheden ses også i statistikkerne for vold. Men det betyder bestemt ikke, at vold ikke kan ramme alle mennesker, uanset køn, seksualitet eller socioøkonomisk status. Det at leve med vold er i sig selv traumatiserede og tabubelagt, dertil følger der ofte selvkritisk og selvbebrejdelser og det kan gøre det svært at tale med andre om og opsøge hjælp. Dette bliver kun sværere når man tilhører en minoritet og kan føle sig yderligere marginaliseret og bange for at blive misforstået eller set ned på, på den baggrund. Sagt med andre ord peger statistikerne dels på en kønnet problemstilling i vores samfund, men det peger også på behovet for en særlig opmærksomhed på og omsorg for hvad det betyder for mænd at blive udsat for vold og deres muligheder for at opsøge hjælp, ikke mindst fordi tilbuddene der er målrettede mænd er meget begrænsede. 

Her fremhæves nogle af de tal vedr. vold og køn som vi finder interessante og tankevækkende: 

  • 74% af alle partnerdrab begås af mænd mod kvinder (Typer af drab i Danmark, Justitsministeret, 2020).
  • 21% af alle kvinder der udsættes for fysisk vold, udsættes for volden efter forholdet er stoppet (Typer af drab i Danmark, Justitsministeret, 2020).
  • Kvinder er mindre tilbøjelige til at anmelde volden ti politiet, hvis de fortsat er i parfoholdet, idet 75% ikke anmelder volden. (Typer af drab i Danmark, Justitsministeret, 2020).
  • Dansk stalking center peger på, at 63% af de 100.000 danskere der årligt udsættes for stalking, er kvinder (Hvad er stalking - Dansk Stalking Center)
  • 4,5 procent kvinder og 2,4 procent mænd i Danmark har været udsat for partnervold i løbet af 2020. Kun hver 20. af de voldsudsatte personer anmeldte volden til politiet (Vive, Partnervold i Danmark 2020, Rapport, ­1. april 2022).
  • Fra 2012 til 2020 er der kun sket et svagt fald i antallet af danskere, der udsættes for partnervold, mens der i samme periode har været et signifikant fald i danskere, der udsættes for vold i almindelighed (Vive, Partnervold i Danmark 2020, Rapport, ­1. april 2022).
  • Fædre fremsætter fire gange så mange falske anklager som mødre i sager om forældremyndigheden (Canadisk undersøgelse, citeret i “mediernes møgkællinger” af Susanne Staun (2017). I tilfælde af forældremyndighedssager er 98% af mødrenes voldsanklager korrekte, hvorimod denne undersøgelse peger på 16 gange større risiko for at fædrene fremsætter falske anklager (Amerikansk undersøgelse i samme bog).
  • 618 kvinder var indskrevet på landets kvindekrisecentre i løbet af 2021. Det er en stigning på 12 pct. i forhold til 2020, hvor der var indskrevet 2.339 kvinder. I 46 pct. af opholdene havde kvinden børn med. I alt blev der medbragt 2.254 børn. 141 kvinder og 81 børn havde ophold, der kun varede et døgn, mens 73 kvinder og 47 børn boede på kvindekrisecenter i hele 2021. En tredjedel af opholdene varede mellem 31 og 119 døgn (Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2021, LOKK)
  • 71% af de udøvere Dialog mod vold har haft i behandling, er selv vokset op med vold i barndomshjemmet. En stor del af dem ønsker at forhindre, at volden går fra generation til generation. Hos Dialog mod vold er 10% af de voldsudøvere de har i behandling kvinder (VEJE MOD ET LIV UDEN VOLD - Dialog mod vold).

 

 

Mentalisering og vold 

Vold må som udgangspunkt altid betragtes som et mentaliseringssvigt. Mentalisering defineres ved at have sit eget og andres sind kærligt på sinde (læs mere om mentalisering her). Mentalisering og vold står dermed i skarp kontrast til hinanden, da vold er kendetegnet ved, at man netop ikke formår at have den andens sind kærligt på sinde, men derimod synes at reducere den anden til et objekt som man på den ene eller den anden måde er berettiget til at lade egne følelser og behov gå udover. Eller der kan, som ved Gaslighting, være tale om decideret misbrug af mentalisering, forstået på den måde, at Gaslighting forudsætter en nuanceret indsigt i den andens sind, men i stedet for at bruge den forståelse kærligt, så bruger man den bevidst til at manipulere med den anden. 


Mentaliseringssvigt smitter. Når vi bliver mødt mentaliserende af andre mennesker, så får vi også selv nemmere adgang til at kunne mentalisere os selv og andre. Men det modsatte gør sig også gældende, når vi mødes i en svigtende mentalisering, så bliver det enormt svært at bibeholde sin egen mentalisering. At leve i vedvarende vold og mentaliseringssvigt, kan også medføre at man får en “skæv” mentaliseringsprofil, fx ses det ofte at mennesker der har levet med vold bliver utroligt trænet i at mentalisere den anden, men sjældent har haft tid og mulighed for at mentalisere sig selv. Sagt i et mentaliseringssprog kommer ens selv-anden balance i ubalance. Det giver enormt god mening at selv-anden balancen bliver skæv, for når man lever i vold, giver det god mening at bruge al sin mentale energi på at orientere sig i mod den anden og vedkommendes humør og også at man forsøger at regulere den anden, for derved at beskytte sine børn og/eller sig selv mod volden. Når man lever med vold giver det sjældent mening at mærke sig selv og sine egne behov, så det bliver man langt mindre trænet i. 


Det giver på denne baggrund god mening at have fokus på mentalisering både i behandling af mennesker der udøver vold og af mennesker der har været genstand for andres vold. Det er væsentligt at vi øger fokus på hvordan mentaliserings færdigheder og muligheder er blevet af at have levet med vold og at mentaliseringsmulighederne igen gøres gunstige således at det igen bliver muligt at have eget og andres sind kærligt på sinde. Dette er vigtigt fordi vi ved at fleksibel og smidig mentalisering er en beskyttende faktor mod alle former for psykisk mistrivsel og det er omvendt også en prædiktor for social trivsel og udvikling.