"Blive din egen bedste ven" Gruppeterapi for 11-14årige

BLIV DIN EGEN BEDSTE VEN

Målgruppe

Børn i alderen 11-14 år som kæmper med selvværds og/eller angst problematikker.


Formål

I denne gruppe har skaber vi en tryg og rar stemning som det er rart at være en del af. Det er muligt for børnene at dele tanker og følelser, de kan spejle sig i hinanden og opleve at de ikke er de eneste som kan blive overvældede, føle sig forkerte eller ikke gode nok. Udgangspunktet vil altid være det som fylder for børnene og med udgangspunkt heri vil vi lave terapeutiske selvværdsøvelser og snakke om tanker, følelser og forskellige ideer til og erfaringer med at overkomme forskellige udfordringer. Vi deler vores viden og erfaring som psykologer og børnene deler deres erfaringer og viden med hinanden.


Indhold

Gruppen veksler mellem samtale og leg/aktiviteter der tager udgangspunkt i de temaer vi arbejder med i gruppen. Det betyder at vi gruppen veksler imellem at kunne tale om alvorlige emner og at grine og have det sjovt. I gruppen har vi altid fokus på børnenes styrker og ressourcer og vi giver plads til at markere de små og store sejre i livet.


Gruppeledere

Vi er som udgangspunkt altid to gruppeledere, Susanne og Maria, som begge har holdt meget af at have børnegrupper i flere år. Vi holder meget af at afholde børnegrupper, da vi oplever at der opstår et helt særligt fint og betydningsfuld sammenhold børnene imellem og det er betydningsfuldt at være med til at skabe mulighed for at børn og unge kan dele tanker og følelser om vigtige emner med hinanden. Det vigtigst for os er at skabe en tryg og afslappet stemning, hvor der både er plads til både at grine og græde, at sige mange ord og lytte og hvor der er plads til forskellighed og hvor man også må sige ”det ved jeg ikke” eller ”det har jeg ikke lyst til at svare på”.


Praktisk

Vi mødes i vores klinik 5 min. fra Nørreport st.

Gruppen har løbende optag. Man deltager minimum 7 gange i gruppen.

Vi mødes hver anden torsdag kl. 15.30-17.30.


Pris privatpersoner

7 gruppegange koster 6.500,- (928,- pr gruppegang og 1000,- for en indledende individuel samtale). Evt. individuelle eller familiesamtaler ved siden af gruppeforløbet koster vores sædvanlige takst på 1.100,- kr.


Vi indberetter gerne til forsikringsselskaber, fx giver sygesikring Danmark 100,- i tilskud pr gruppegang, altså 700,- i alt.


Pris kommuner o.lign.

7 gruppegange koster 10.000,- (dertil kommer individuelle samtaler med familie og barn til 1.100,- kr)


Datoer 

Fastsættes, når der er gruppedeltagere nok på venteliste.


Tilmelding til gruppen

Skriv til Maria (maria@psykologiskperspektiv.dk) eller Susanne (susanne@psykologiskperspektiv.dk) og fortæl, at du eller dit barn gerne vil være med i gruppen